Hvad er overfølsomhed over for mad?
Overfølsomhed overfor mad er, når kroppen reagerer på, at man spiser en fødevare eller nogle tilsætningsstoffer, man ikke kan tåle. Selvom det ikke er farligt for kroppen, kan immunforsvaret stadig opfatte det som en potentiel indtrænger. Reaktionen kan komme pludseligt, også selvom man ikke har haft problemer med det før. Ofte er det helt almindelige fødevarer, der fremkalder disse reaktioner. Når man taler om overfølsomhed skal følgende symptomer indtræde:
· Reaktion når man spiser en given fødevare eller tilsætningsstoffer man ikke kan tåle.
· Reaktionen forsvinder når man holder op med at spise fødevaren eller man bare spiser mindre af den.
· Og reaktionen skal komme tilbage når man spiser fødevaren igen.
Overfølsomhed overfor mad deles op i to grupper; fødevareallergi og ikke-allergisk fødevareoverfølsomhed.
Fødevareallergi.
Her påvirker bestemte proteiner, også kaldet allergener, kroppens immunsystem. Kroppen reagerer ved at danne allergi-antistoffet IgE, som retter sig mod de fødevareproteiner, man er allergisk overfor og fremkalder derved symptomer som fx udslæt, løbende næse eller løbende øjne.
Når man spiser en eller flere fødevarer, man ikke kan tåle, opstår en allergisk reaktion fra kroppen. Symptomer ser man ofte fra øjne, næse, lunger, hud, mave-tarmkanal eller hjerte-karsystemet, og det er som regel symptomer fra to eller flere organer, der viser sig.
Det er forskelligt, hvor meget af allergenet der fremkalder den allergiske reaktion, men i nogle tilfælde skal der meget lidt til af allergenet.
Ikke-allergisk fødevareoverfølsomhed.
Ved denne form for overfølsomhed sker der ingen allergisk reaktion. Som regel er symptomerne mildere og de kommer også senere end ved fødevareallergi. Det vil sige, at du kan ikke se kroppen reagere lige efter du har spist , det du ikke kan tåle, men først senere. Derudover skal man som regel spise meget mere af den fødevare, man ikke kan tåle, før kroppen reagerer.
Overfølsomhed overfor tilsætningsstoffer er som regel en ikke-allergisk fødevareoverfølsomhed.
Foderbetinget overfølsomhed.
Kliniske symptomer er fordøjelsesforstyrrelser og hudirritation, som er ikke livstruende for dit kæledyr, men kan nedsætte dets livskvalitet. En allergi kan vare resten af kæledyrets liv, så det er vigtig, at man fjerner de generende ingredienser fra foderet.
Som nævnt førhen kaldes det protein, som udløser allergien, for et allergen, dvs. den råvare i foderet, som udløser den allergiske reaktion.
Hos hunde er de mest almindelige allergener
* oksekød
* mælkeprodukter
* soya
* hvede
Hos katte er det:
* oksekød
* mælkeprodukter
* fisk
Overfølsomheden ses oftest hos unge katte og hunde, det er også her reaktionen er kraftigst. Der er også nogle racer, der er mere udsat end andre racer, for eksempel: siameserkatte, west highland terriere og cocker spaniels. Også operationer, medicin og infektion, som kan beskadige fordøjelseskanalen, kan øge risikoen for overfølsomhed hos dine kæledyr.
Hvad skal jeg lægge mærke til?
Der er mange symptomer, som kan tyde på, at dit kæledyr lider af foderbetinget overfølsomhed, eksempelvis:
· Opkast
· Diarré
· Dårlig lugt fra tarmen
· Hudirritation, kæledyrret kradser sig meget
· Betændt og rød hud
· Hoste og nysen
Nogle af symptomerne ved overfølsomhed forekommer også ved mere alvorlige sygdomme, så husk at søge dyrlæge, hvis din hund har en eller flere af disse symptomer. Hvis der er tale om overfølsomhed, vil dyrlægen fortælle dig, hvordan du skal forholde dig til dette. |