Kylling er ikke kylling er ikke kylling er ikke kylling……
Hvad er 1. ingrediens i dit foretrukne hunde- eller kattefoder?
I henhold til gældende lovgivning skal ingredienser deklareres i faldende orden efter vægt. Den ingrediens, der vejer mest – når ingrediensen tilsættes – skal skrives først på ingredienslisten.
Står der ”Kylling” eller ”Kyllingekød” som første ingrediens er produktet tilsat i frisk tilstand, dvs. med vand.
Vand udgør ca. 70 % af frisk kylling – du har altså kun ca. 30 % kyllingekød tilbage i det færdige foder af det, der i første omgang blev tilsat blandingen.
Står der ”Kyllingemel” eller ”Fjerkræmel” er der tale om varmebehandlet og formalet kød. Dette produkt har et vandindhold på mellem 3 og 8%.
Anvendelse af ”kyllingemel” betyder altså ca. 4 gange så meget kyllingekød i det færdige produkt i forhold til anvendelse af frisk kylling.
Det skal nævnes, at det erfraringsmæssigt kan volde danske importører vanskeligheder at oversætte ingredienslister korrekt, hvorfor nedenstående måske kan være en hjælp, når foderet skal vurderes.
Se på den engelsksprogede liste over ingredienserne og sammenlign med den danske oversættelse.
Poultrymeal: Fjerkræmel
Chickenmeal: Kyllingemel
Poultry Biproductmeal: Fjerkræ Bi-produktmel |